.png)
Didaktik og læringssyn
Læs lidt om vores syn på didaktik og læring
Eleven er visuelt stærk
Mange neurodivergente er visuelt stærke og kan have en stor kapacitet ift. at forstå, bearbejde og huske visuelle input langt bedre end mundtlige. Nogle neurodivergente er også særdeles gode til at få øje på visuelle mønstre. Vores lærere vil altid inddrage elevernes styrker i tilrettelæggelsen af undervisningen. Hos en visuel stærk elev kunne det blandt andet gøres ved at lade eleven bearbejde ny viden visuelt; fx ved at lade eleven laver tegneserie/animationssekvenser/stop-motion-film, visuelle timelines, grafer mm.
Vores lærere arbejder didaktisk og pædagogisk under hensynstagen til de særlige kognitive og kommunikative træk eller egenskaber, der kendetegner en stor andel af vores neurodivergente elever. Vi lægger megen arbejde i, at tilrettelægge undervisningen, så den passer til elevernes særlige læringsprofiler.
En stor del af lærernes arbejde består også i at hjælpe vores elever med at få øje på deres egne styrker, og hvordan de kan bruge deres styrker aktivt og fokuseret - ligesom det også er vigtigt at få en opmærksomhed på, hvad man har brug for hjælp til. Noget af dét, der kan være vigtigt at have fokus på i det didaktiske og pædagogiske arbejde med neurodivergente elever er blandt andet:
Eleven forstår fra del til helhed
En stor del af vores autistiske elever er detaljeorienterede, hvilket betyder, at man lægger
mærke til, og fordyber sig i, detaljerne først. Sidenhen kommer forståelse af helheden.
De fleste neurotypiske ser helheden først, og efterfølgende ‘zoomer’ man ind på detaljerne.
Nedsat arbejdshukommelse
Arbejdshukommelsen bruges til at indhente, bearbejde og anvende informationer i nuet. Forskning viser, at der er stor individuel variation i arbejdshukommelses-kapaciteten, og at dette er en vigtig del af forklaringen ift. forskellighed i intelligens, problemløsningsevne og læseforståelse. Der er en stærk sammenhæng mellem arbejdshukommelseskapacitet og børn og unges præstation i læsning, skrivning og matematik. Det er derfor en god ide, at undersøge om et barn har arbejdshukommelses-vanskeligheder for bedre at kunne understøtte indlæringen. Lav kapacitet medfører, at barnet over-belaster sin arbejdshukommelse. Hvis dette sker ofte, er der risiko for, at barnet får en oplevelse af nederlag og fiasko. Når en arbejdshukommelsesopgave ikke færdiggøres, bliver der heller ikke nogen ny information at gemme i langtidshukommelsen, hvilket betyder, at der ikke opnås ny viden. Det bliver en form for indlæringsvanskeligheder, der bliver en negativ spiral, der forstærkes, eftersom der ikke på en naturlig måde opbygges en større bank eller database at hente informationer fra. Indlæringen påvirkes således negativt af en nedsat arbejdshukommelse. Vores lærere arbejder aktivt med hukommelsesstrategier og niveau-tilpasning, således at vores elever bliver istand til at overkomme mange af de udfordringer, der knytter sig til den lave arbejdshukommelse.
Opmærksomhedsforstyrrelse
Påvirker evnen til at flytte opmærksomheden fra ét emne til et andet, samt at holde fokus på et ikke-selvvalgt emne over længere tid, ligesom den påvirker evnen til at udelukke irrelevante stimuli. Derudover vil der også være udfordringer ift. impulsivitet og hyperaktivitet samt nedsatte eksekutive funktioner.